Af Byrådskandidat Thomas Bjørn-Lüthi, Liberal Alliance Sønderborg
Der skal investeres i vores skoler nu! Det er en dyr men nødvendig investering for fremtiden.
Sønderborg har en uheldig topplacering i antallet af unge i alderen 15 til 24 år ikke er i arbejde eller under uddannelse. 620 unge mennesker! Og som Gerhard Bertelsen nævner er det helt uacceptabelt. Men kerneproblemet er ikke startet her og nu, problemet stammer fra at vores folkeskoler er under pres, vores elever har en lav trivsel, lærerne og ledelse har mindre tid og mulighed for at være tilstede for børnene. I Liberal Alliance Sønderborg er vi klar til at gå forrest for at sikre at vores børn får de bedst mulige vilkår.
Inklusion for inklusionens skyld!
Der skal ske et opgør med den nuværende politiske diskurs. Vi har i for lang tid fokuseret på at skolen skal inkludere alle børn. Men alle børn er ikke ens og kan ikke fungere i de samme rammer. Derfor har vi skabt en hverdag, hvor både de børn der er divergente, har sociale eller fysiske udfordring bliver sat i en ramme de ikke selv kan være i, en ramme hvor store dele af klassen bliver overset og vores fagpersonale ikke har mulighed for at hjælpe nok.
Der er ikke en universel løsning på problematikken. Men ledelsen, lærerne, pædagogerne og børnene råber efter flere voksne i skolen. Det er de voksne, der er kulturbærer, rollemodeller samt sætter rammen for, hvordan man er sammen i det forpligtende fællesskab i vores skoler. De er til for at vise børnene hvordan man er sammen og hvordan man agerer i det forpligtende fællesskab. Men der er simpelthen ikke tid og rum nok til det i de nuværende rammer.
Flere voksne er kun en begyndelse, men vil være med til at skabe roen, trygheden og relationen der er behov. De næste skridt er bl.a. at kigge på specialområdet. For vi har en gruppe børn og unge der har brug for en anden ramme. Samt vi skal til at tage en vurdering om antallet af elever i en klasse.
For som Zenia Lund, 14 år udtaler til DR.dk ”Det er især, når vi laver opgaver, hvor der maksimalt er en lærer i klasserummet, og man sidder med hånden oppe i 10-20 minutter, og man ikke får noget hjælp. Man giver op til sidst”
Folkeskolen er en af de sidste kulturbærende institutioner
Vi skal passe på vores folkeskole, vi skal passe på vores børn og unge. Det er i vores skoler, at børn og unge bruger mange timer i deres dannelsesrejse, får mange minder og erfaringer de bringer med videre ind i fremtiden. Det er en af de kulturinstitutioner, hvor man bliver mærket for livet. Både på godt og ondt.
Da jeg blev uddannet lærer, gjorde jeg det fordi jeg elsker at udvikle mennesker, skabe læring og fællesskab. Jeg elsker at få andre til at lykkes. Jeg ved at vores skoler kan, vil og ønsker at gøre den forskel. Og det skal vi give dem muligheden for.
Der skal investeres i vores Folkeskoler nu!
