Sønderborg kan godt!
En plan for mere velfærd for de samme penge

Liberal Alliance Sønderborg

Tak!

Tusind tak for jeres opbakning ved kommunalvalget d. 18. november. Med 3.588 stemmer
– 8,9% – har I givet os et stærkt mandat, og vi er både stolte og taknemmelige. At vi nu
står med tre pladser i byrådet, er jeres fortjeneste. Frederik, Claus og Kim glæder sig til at
tage fat på arbejdet i det nye år.

Vi gik til valg på, at vi ikke ville støtte en fortsat rød borgmester, og det løfte har vi holdt.
Derfor står vi nu klar til fire år i opposition – en mulighed, vi vil bruge til både at styrke
vores politiske indsigt og forståelsen af samarbejdet mellem byråd og forvaltning. Men
opposition betyder ikke stilstand. Vi vil søge indflydelse, hvor det er muligt, og vi vil være
den tydelige liberale stemme, der stiller de spørgsmål, andre overser – både de
konstruktive og de kritiske.

Når konstitueringen er helt på plads, og alle udvalg er fordelt, vender vi tilbage med en
opdatering om i hvilke udvalg vi er repræsenteret.

Vi glæder os over at have opnået tre mandater i byrådet. Men dette indebærer også, at tre
kandidater ikke fik valg. Gennem hele valgkampen har vi arbejdet som et stærkt og samlet
hold, og det fællesskab vil vi fastholde. Vi står fortsat sammen, støtter hinanden og
arbejder målrettet for vores fælles vision
Endnu engang: tak for jeres tillid. Den forpligter – og vi er klar til at levere.

Del: