Sønderborg kan godt!
En plan for mere velfærd for de samme penge

Mindre bøvl. Mere fællesskab.

Der har været meget snak om, hvordan Liberal Alliance vil skaffe mere kernevelfærd ved at gøre tingene smartere – uden at fyre folk. Det vil vi. Ægte effektivitet starter ofte med små, kloge investeringer, der gør hverdagen bedre og sparer større udgifter senere.

Borgerne får bedre service, når medarbejderne trives

I debatmøderne med Patientforeningen og Ældresagen d. 18/9-2025 var der et stort fokus på hvordan man sikre at borgerne bliver mødt af de samme plejere samt hvordan man sikre fagligheden i Hjemme- og Sygeplejen. Læs mere om debatten her.

Debat: Hverdagens helte har også brug for hjælp

I Liberal Alliance Sønderborg vil vi gøre mere for at understøtte vores frivillige, de mange tiltag de igangsætter samt hjælpe dem med at give andre en hjælpende hånd. Derfor ønsker vi at lave et go to team, som både har viden, fysiske redskaber, ressourcer og muligheder for at støtte en frivillig indsats og foreninger endnu mere end i dag. Dette kan man både ved at prioritere §18 midler og allokere flere midler til formålet.

Sundhed i naturen

I Liberal Alliance Sønderborg tror vi på at fællesskaber ikke kun ligger i idrætsforeningerne med også iblandt mennesker der mødes for at være aktive sammen. Vi vil være med til at afsøge og finde inspiration til nye måder at bruge og være i naturen. Naturen rummer et sundhedsfremmende potentiale, og vi skal derfor bruge naturen målrettet i vores sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter for at højne mental trivsel, fysisk aktivitet og fællesskab. Forskning og utallige undersøgelser viser at naturen har en positiv virkning på vores trivsel, på vores fysiske og mentale sundhed og sågar også vores sociale relationer.