Sønderborg bruger hvert år 5,6 mia. kr., men vi kan drive kommunen klogere og frigøre mindst 100 mio. – uden at hæve skatten og uden at skære i velfærden. De penge vil vi bruge på skoler, ældre og sundhed. Det handler ikke om flere penge – men om bedre brug af dem.
Det er effektivisering. Det er ansvarlighed.
Det er Liberal Alliance Sønderborg
Vi ønsker en kommune, hvor alle føler sig set, hørt og værdsat – uanset alder, postnummer eller baggrund. Sønderborg skal være et sted, hvor fællesskaber blomstrer, og hvor det er trygt at leve, lære og engagere sig. I Liberal Alliance Sønderborg tror vi på, at ansvar, frihed og ordentlige rammer giver de bedste betingelser for mennesker og lokalsamfund. En kommune med hjerte er ikke noget, vi skriver ind i en vision – det er noget, vi skaber sammen i hverdagen.
Du kan godt. Systemet skal hjælpe – ikke hæmme. Vi vil have mere frihed i skolerne, valgfrihed i hverdagen og tillid til, at borgere, medarbejdere og virksomheder selv kan finde løsninger. Mindre bureaukrati og administration – mere respekt for mennesker.